Forældrenetværket Autisme og Tro den 21. marts 2025
Dorthe Stieper kommer på besøg, og holder oplæg om “at finde fodfæste – som forældre til børn med autisme”.
”Når et barn eller ung får en autisme-diagnose, rystes forældrenes forestillinger om livet. De skal indstille sig på nye livsvilkår og reorientere sig. Det kan være som at gennemgå en sorgproces, men også opleves som en opdagelsesrejse,” siger Dorthe Stieper.
Hun er selv mor til en datter, der kom i alvorlig psykisk mistrivsel i udskolingen. Datteren endte med at blive indlagt med en svær anoreksi, depression og angst. Efterfølgende har datteren fået de underliggende diagnoser autisme, ADD og en længerevarende belastningsreaktion.
Med afsæt i sin egen historie og cases fra sine bøger, tegner Dorthe i foredraget et portræt af, hvad det indebærer at være forældre til børn, der er neurodivergente og/eller i psykisk mistrivsel.
Dato: Lørdag den 21. marts 2026
Tid: kl. 9.30 – ca. 15.30. Foredrag om formiddagen og samling i netværksgrupper efter frokost.
Sted: Christiansgården bag Christianskirken, Aarhus N
Pris pr. person: Medlemmer: 300 kr. Ikke-medlemmer: 400 kr. Tilmeld dig her
*Tilmeldingsfrist: d.17. marts 2026
*Ved afbud senere end tre hverdage før arrangementet betales fuld pris