Rådgiver: "Få styr på repræsentationen"

At man kender sagsbehandleren på kommunen og som regel har et ord at skulle sagt i sager, der vedrører ens udviklingshæmmede søn eller datter kan være for skrøbeligt i længden, mener LEV-rådgiver Sonja Pelle Nielsen. Hun opfordrer til at tænke behovet og mulighederne for fuldmagt og værgemål igennem. 

Af Christina Brorson

Sonja Pelle Nielsen er ansat i LEV og rådgiver foreningens medlemmer. Indsendt foto

Forhold omkring retssikkerhed og repræsentation fylder meget i LEV, fortæller Sonja Pelle Nielsen, der rådgiver foreningens medlemmer i juridiske spørgsmål og dagligt modtager henvendelser om fuldmagt og værgemål.

”I LEV har vi længe haft fokus på dette område, fordi det er så vigtigt at få på plads, hvem der kan kommunikere og handle retsligt på hvis vegne. Vi oplever da også en større vilje til at få orden på tingene – specielt i den yngre generation,” fortæller Sonja Pelle Nielsen.

»Læs også "Fortsat medindflydelse med fuld ret"

De facto værgemål

Hun har mange eksempler på situationer, hvor folk er kommet i klemme i systemet, fordi praksis var det, hun kalder et ”de facto værgemål”.

”En pårørende har måske siddet med ved alle møder med kommunen efter Servicelovens paragraf 82 stk.2, som pålægger kommunalbestyrelsen at ”påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne”. Men det giver ikke den pårørende ret til hverken at søge aktindsigt, klage eller på anden vis repræsentere personen med udviklingshæmning. Derfor er der ikke meget at gøre, hvis der bliver taget forkerte beslutninger på den udviklingshæmmedes vegne om for eksempel boligskift eller inddragelse af en ledsageordning,” fortæller Sonja Pelle Nielsen.

”En klage til Ankestyrelsen bliver som udgangspunkt kun behandlet, hvis den er indsendt af en værge eller vedlagt en fuldmagt, og der kan gå kostbar tid tabt, hvis man først skal til at søge Statsforvaltningen om et værgemål. Sagsbehandlingstiden her er 6-9 måneder. I den tid kan kommunen nå at effektuere sin beslutning om eksempelvis boligskift, og så er løbet kørt, for den fraflyttede bolig får jo oftest en ny beboer. Er man allerede værge eller har en fuldmagt, kan man søge om opsættende virkning, så kommunens beslutning ikke effektueres, før Ankestyrelsens afgørelse, ” forklarer Sonja Pelle Nielsen.

Mindst mulig indgriben

Som grundregel skal der altid gribes mindst muligt ind i andres administration af eget liv, understreger hun. Selvom man er udviklingshæmmet kan man måske sagtens administrere sin egen økonomi, måske med støtte. I så fald er en værges indblanding kun nødvendig i personlige anliggender – for eksempel i forhold til at søge støtte og ydelser hos det offentlige. Hvis man godt kan styre sin hverdag og forstår at betro en anden taleret og ansvar i enkeltstående situationer, er det ofte nok med en fuldmagt.

”Det handler altid om at definere behovet for hjælp og ikke gribe mere ind end nødvendigt. Derudover skal både fuldmagts-indehavere og værger huske, at de varetager en voksens persons sager – ikke et barns. Det er også vigtigt at huske på, at selvom man er under både personligt og økonomisk værgemål, er man ikke frataget sin personlige handleret – det vil sige retten til et privatliv og til at træffe valg i forhold til dette,” forklarer Sonja Pelle Nielsen.

Forfalsket underskrift med NemID

Det har altid været vigtigt at tage bevidst stilling til et eventuelt værgemål eller fuldmagt, når man handler på en anden persons vegne. Men med digitaliseringen af næsten alle samfundets sagsgange er det ikke blevet mindre vigtigt, understreger Sonja Pelle Nielsen. I dag er det svært at administrere en andens forhold lovligt uden formel ret til at gøre det, oplyser hun, og nævner NemID som eksempel.

”Før i tiden kendte familiens bankrådgiver måske familien så godt, at hun uden videre udbetalte pengene, når en forælder kom med sit udviklingshæmmede barns bankbog for at hæve til næste måned. På samme måde på det kommunale kontor – man kendte hinanden og havde tillid. I dag foregår alt digitalt med NemID, og her kan man ikke bare handle på en andens vegne. At bruge en anden persons NemID – som det desværre sker i praksis mange steder – svarer til at forfalske en underskrift. Hvis en person med udviklingshæmning ikke opfylder betingelserne for at anvende NemID, er løsningen derfor ikke, at man som pårørende tager over og bruger vedkommendes NemID. Enten skal den pågældende have støtte til varetage sine anliggender uden brug af NemID, eller også kan man med fuldmagt eller værgemål få åbnet op, så man kan anvende sit eget NemID og skrive under på vegne af vedkommende,” forklarer Sonja Pelle Nielsen.

Hun og hendes kolleger giver medlemmer der henvender sig med spørgsmål om fuldmagt og værgemål samme besked, nemlig at de skal tage stilling og få styr på, hvem der lovligt kan varetage den udviklingshæmmedes anliggender. Det er ikke nok, at tingene tilsyneladende fungerer i dagligdagen. 

 ”Vi siger ofte til både pårørende og personale: Hold op med at gøre det, I gør (f.eks. bruge andres NemID red.) for I kan komme i problemer selv. Få en fuldmagt eller tag initiativ til, at der bliver søgt om værgemål, hvis jeres søn, datter eller en beboer ikke har evne til at repræsentere sig selv formelt,” fortæller Sonja Pelle Nielsen.

Hvem skal have opgaven efter mig?

Hvis en pårørende, som er værge, gerne vil have indflydelse på, hvem der afløser i funktionen, når den pårørende selv går bort, anbefaler Sonja Pelle Nielsen at finde en person i sit netværk (ofte i søskendeflokken) og aftale med vedkommende, at hans/hendes navn kommer til at optræde i den pårørendes testamente som en mulig ny værge.

”Et værgemål tages altid op til fornyet behandling i tilfælde af den udpegede værges død, og man har ikke ret til at udpege sin efterfølger. Men hvis der i den tidligere værges testamente står navnet på en oplagt efterfølger, og denne information gives til Statsforvaltningen, bliver det højst sandsynligt ham/hende, der får lov at tage over,” fortæller Sonja Pelle Nielsen.

Hun ved at en værge fra kredsen af pårørende, som er gratis for den værgede, oftest foretrækkes frem for professionelle værger, der får honorar for opgaven. Hendes erfaring er, at Statsforvaltningen forsøger at udpege værger i personens familie eller omgangskreds.


Faktaboks - Repræsentation

1) Værgemål

  • En værge handler på en anden persons vegne i de spørgsmål, der er omfattet af værgemålet. Hvis værgemålet omfatter økonomiske forhold, kan det iværksættes med eller uden fratagelse af den retlige handleevne. En person, som er frataget den retlige handleevne kan ikke indgå aftaler om retshandler for eksempel lån og huskøb. Fratagelse af den retlige handleret sker ved domstolene. 
  • Man søger Statsforvaltningen om værgemål. 
  • Kommunen har pligt til at søge et værgemål for en person, hvis den finder, at der er et behov.

2) Fuldmagt

  • En fuldmagt giver en person ret til at handle på en anden persons vegne i de spørgsmål, som fuldmagten gælder. Fuldmagten udstedes af personen med udviklingshæmning.

 

3) Medvirken ved møder med det offentlige efter Servicelovens paragraf 82.

  • At man har overværet en andens møder og hjulpet i dennes kontakt til det offentlige giver ikke ret til at repræsentere denne formelt i retslige anliggender. 

 

Kilde: Statforvaltningen.dk og Sonja Pelle Nielsen, rådgiver i LEV.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...