Dato

Vi søger en ny landsleder i Kristelig Handicapforening, som brænder for at arbejde for mennesker med et udviklingshandicap, og som kan se sig selv stå i spidsen for en organisation, som arbejder på et evangelisk-luthersk grundlag, for at styrke formidlingen af det kristne budskab blandt mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende. Kristelig Handicapforening er samtidig en forening, som engagerer sig i at fremme etablering af kristne bofællesskaber for mennesker, der lever med et udviklingshandicap, samt varetager bofællesskabernes interesser. Derudover arbejder vi bredt for at forbedre vilkårene for mennesker med et udviklingshandicap og deres familier.

Du får en arbejdsplads med 2 engagerede medarbejdere, som sammen med dig vil gøre det bedste for at betjene foreningens medlemmer. Det sker blandt andet ved at udgive materialer, arrangere kurser, workshops, årsmøde, Lederforum og konferencer.

I et tæt samarbejde med Kristelig Handicapforenings bestyrelse lægges strategi og indsatsområder for årene fremover.

Det bliver din opgave at repræsentere foreningen både internt og eksternt. 

Der er 12 bofællesskaber, som er tilknyttet foreningen, og som derfor også er væsentlige samarbejds- og sparringspartnere.

Vi tilbyder:

Et spændende og alsidigt job med mange forskellige opgaver.

Tæt samarbejde mellem dig, kommunikationskoordinatoren og eventkoordinatoren.

Fleksible arbejdsforhold.

Gode ansættelsesforhold og en spændende tjeneste for Gud og mennesker.

Ansættelsesforhold:

Arbejdspladsen er JB71, Jens Baggesens Vej 71, 8200 Aarhus N.

Landskontoret er beliggende i et kontorfællesskab med andre organisationer.

Der vil også være mulighed for at løse opgaver hjemmefra.

Stillingen er en 37 timers stilling/jobløn

Der er fleksibel arbejdstid, og du skal trives med varieret arbejdstid, hvor aften- og weekendarbejde lejlighedsvis forekommer. Overnatning må påregnes i forbindelse med forskellige arrangementer. Stillingen refererer til bestyrelsen for Kristelig Handicapforening  

Ansættelsestidspunkt:

1. november 2026.

Ansøgningsfrist: D. 19. august 2026 kl.12.00.

Ansøgning med CV sendes til tbm@teologi.dk.

Der forventes gennemført samtaler i uge 37 og 38.

Yderligere oplysninger:

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kristelig Handicapforenings formand Thomas Bjerg Mikkelsen på tlf.: 60 10 78 80.

Topslides