Dagen er en samling i forkyndelsesnetværket, som vi åbner op for alle interesserede
Busy hands – calm brain: Craftpsykologi
Der findes mange eksempler på mennesker, der siger noget i retningen af: ”Jeg strikkede/hæklede/malede mig igennem mit stressforløb/min depression”. Og andre har måske oplevelsen af, at de koncentrerer sig bedre, når de skal lytte, hvis de samtidig har noget i hænderne. Craftpsykologi er ikke en behandlingsform, men kom denne dag og bliv klogere på de sundhedsfremmende effekter, der er at hente ved at bruge sine hænder. Det gælder for os alle!
Og måske er det også et godt sted at møde Gud – gennem sine hænder?
Dagen vil starte med en indføring i craftpsykologiens begreber. Vi skal bl.a. se på, hvad vi skal være opmærksomme på, når vi tilrettelægger aktiviteter for en bestemt målgruppe.
I løbet af dagen vil vi kæde craftpsykologi sammen med ‘forkyndelses til alle sanser’ og sammen reflektere over, hvordan vi kan bruge viden om craftpsykologi i forbindelse med forkyndelse/formidling til vores målgruppe.
Dato: d. 19. marts 2026, kl. 9.45-15.00
Sted: Jens Baggesens Vej 71, 8200 Aarhus N
Pris: Betaling for forplejning kan påregnes
Underviser: Hanne Damtoft Sangill, event- og sekretariatskoordinator i Kristelig Handicapforening samt certificeret i craftpsykologi.
Tilmeldingsfrist: d. 12. marts 2026
Tilmelding: send en e-mail til hanne@k-h.dk