Anne Jerup bliver Kristelig Handicapforenings nye medarbejder

Den 1. maj 2017 begynder Anne Jerup som event- og sekretariatskoordinator i Kristelig Handicapforening. ”Anne Jerup kommer med et stort hjerte for Kristelig Handicapforenings sag og har en faglighed og en tilgang til opgaver, som passer godt ind i stillingen,” siger Tove Søgaard.

Den 1. maj 2017 begynder Anne Jerup som event- og sekretariatskoordinator i Kristelig Handicapforening.

Anne Jerup er 29 år og uddannet 3K (Kristendom, Kultur og Kommunikation) fra Diakonhøjskolen i Aarhus. Siden hun blev færdig i 2014 har hun haft forskellige projektstillinger blandt andet som frivilligkoordinator i Kirkens Korshær, Aarhus, og medarbejder på Projekt FrivilligLaboratoriet hos Kirkens Korshær i samarbejde med Diakonissestiftelsen. 

”Vi ser frem til at blive en medarbejder mere på landskontoret og glæder os til at Anne Jerup bliver en del af arbejdet i Kristelig Handicapforening,” siger landsleder Tove Søgaard.

”Anne Jerup kommer med et stort hjerte for Kristelig Handicapforenings sag og har en faglighed og en tilgang til opgaver, som passer godt ind i stillingen, som er en kombination af både koordinering og udvikling. Samtidig er hun et rummeligt og hjertevarmt menneske med et højt drive og et smittende smil,” siger Tove Søgaard. 

Anne Jerup har blandt andet søgt stillingen, fordi det passer hende godt med både det eventbaserede og det mere faste sekretariatsarbejde, og fordi hun ønsker at arbejde for det kristne livs- og menneskesyn i praksis. 

”Jeg ønsker med mit liv at være med til at fortælle alle mennesker, uanset livssituation, at der er en Gud som elsker dem, og at de har uendelig værdi. Jeg glæder mig derfor også til at blive en del af Kristelig Handicapforenings arbejde – og ser frem til at møde alle de mange mennesker, som på den ene anden måde er engageret i foreningen,” siger Anne Jerup.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...