September 2015

 

Nu føler Peder sig tryg

"Jeg har ligget om natten, mange gange, og tænkt på noget jeg har glemt, eller noget jeg har oplevet," siger Peder Staal Jensen om dengang, han boede alene i egen lejlighed. Nu er han flyttet ind på bofællesskabet Ganerbo, og det giver en ny tryghed.

Af Rikke Thomassen

<i>Peder Staal Jensen og Kristian Højland på vej rundt om Ganerbo - på den nye asfalterede sti rundt om bofællesskabet.</i>

Den 1. august flyttede Peder Staal Jensen ind på bofællesskabet Ganerbo i Skjern. Seks dage senere inviterede han mig indenfor til at se, hvordan han bor og til en snak om det nye hjem - og det gamle. Og især hans oplevelse af hjemmet. For Peder Staal Jensen har været gennem en utryg og ensom tid med mange triste dage, men med en lejlighed i bofællesskab ser livet nu helt anderledes ud, og han vil gerne fortælle om forandringen.

Peder Staal Jensen er 35 år og har siden 2002 boet i Tarm, de seneste seks år i en beskyttet bolig i et område med mange ældre.

"Vi havde ikke et fælleshus. Det eneste vi gjorde sammen var at sidde udenfor. Og det skete ikke ofte," siger Peder Staal Jensen, som savnede nogle at snakke med i hverdagen.

"Jeg har ligget om natten, mange gange, og tænkt på noget jeg har glemt, eller noget jeg har oplevet. Når jeg kom hjem fra arbejde, så havde jeg ikke nogen at læsse tingene over til," siger Peder Staal Jensen og fortsætter: 

"Det har jeg her i bofællesskabet. Det er rart, at de kommer forbi om aftenen, inden jeg skal sove. Så kan vi sidde og snakke om, hvad der er sket i løbet af dagen. Det manglede jeg tidligere, og det var dér, jeg gik ned," siger han og henviser til en depression, han var igennem for nogle år siden. En svær tid, hvor han også i en periode flyttede hjem til sine forældre igen for at komme ovenpå.

Trygt med mennesker tæt på
Peder Staal Jensen har forskellige fysiske problemer, blandt andet med maven, hvor han har været igennem intet mindre end 12 maveoperationer.

Maven har også haft stor betydning for hans oplevelse af at være utryg. For han vidste aldrig, hvornår han kunne få en mavetur, og selvom han var udstyret med en kalder på armen, kunne der godt gå lang tid, fra han trykkede på knappen, til de kom. 

"Der kunne gå op til en halv time, inden der kom nogen," siger han og fortsætter:

"Det er betryggende for mig at vide, at der er nattevagt her på bofællesskabet om natten. Det er godt at vide, at hvis der bliver noget med min mave, så tager det ikke lang tid for dem at komme ned til mig. De kan være her på under et minut."

Men det er ikke kun om natten, Peder Staal Jensen er glad for at kunne få fat i de ansatte. 

"Jeg tror mit liv her bliver godt, for jeg kan altid få fat i dem. Jeg kan også ringe til dem. Hvis jeg er nede i byen, så har jeg bare mobiltelefonen i lommen, og så kan jeg ringe til dem, hvis der er noget, jeg skal huske eller have hjælp til," siger han.

For Peder Staal Jensen er det også rart at vide, at der er nogen, som holder øje med ham og lægger mærke til ham.

"Jeg ved, at de lige kontrollerer, hvordan det går hos mig. Uden at gøre noget. Jeg ved, at de er lige i området. Det er godt at vide. Jeg kan også altid gå ned i min lejlighed, og så kommer de og henter mig, hvis de mangler mig," siger han.

Nyder den sociale kontakt
Særligt det sociale - kontakten med andre, både beboere og ansatte - betyder meget for Peder Staal Jensen. Det har været en proces for ham at nå frem til, at det vil være bedst at bo i et bofællesskab, og at han har glæde af mennesker omkring ham til socialt samvær. Også selvom han kan flere ting selv, end mange af de andre, der bor i bofællesskabet. Han har for eksempel både bil og kørekort - men har det dog bedst med at have en passager med i bilen, når han kører.

"Jeg tror, jeg skal af med bilen og have en crosser i stedet for. Så kan jeg bare lige køre afsted, når det passer mig - også ud over engene og hjem til mor og far," siger han.

"I dag kan jeg bedre acceptere, at dem, der er omkring mig, ikke kan så meget, som jeg kan. Her kan de også bruge mig. Jeg kan gå ned i fællesområdet og se, om der er noget, jeg kan hjælpe med. Måske se en film med Kristian. Den anden dag tog vi to gange rundt om bofællesskabet. Jeg gik med gangstativ, og han var på cykel," siger Peder Staal Jensen, som har nydt de første dage i bofællesskabet sammen med Kristian Højland, og fortsætter med at fortælle lidt om ham.

"Han charmer sommetider så meget, at vi ikke kan stå for ham. I dag fra morgenen af, så var han også klar med det samme til at skulle ud og cykle igen. Han stråler også som en sol, når han får lov til at gøre noget selv, for eksempel at gå ud og sige, at der er formiddagskaffe."

Der er ingen tvivl om, at Peder Staal Jensen nyder de nye trygge rammer på Ganerbo, og da vi er færdige med at snakke, er det oplagt at gå en tur ud og sige hej til Kristian Højland - og spørge om han vil en tur med rundt om huset. Det er han helt klar på.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...