September 2015

 

En helt anden oplevelse end forventet

"Deltagerne blev i så godt humør, og så stod jeg bare og kiggede på dem og glemte helt at spille," siger Jeppe Bech Pedersen, som sammen med fire andre unge var med i bandet på "Bibelcamping med hjerte, mund og hænder" i Haderup. 

Af Rikke Thomassen

Fra venstre: Ane Moesgård Hølmkær, Jeppe Bech Pedersen, Martin Søndergård, Rasmus Bøndergård og Sofie Høj. Alle var de en del af bandet på Haderup Bibelcamping fra d. 1.-5. august 2015.
Det er Indre Mission, der står bag "Bibelacamping med hjerte, mund og hænder" på Haderup Camping. I 2015 var det fra den 1.-5. august. Her deltog mange af Kristelig Handicapforenings medlemmer og bofællesskaber.
Hver eftermiddag er der forskellige aktiviteter på pladsen - billederne her er fra mandag eftermiddag.
Der var gang i både spil og kreative udfordringer
pandekager hygge

Haderup Bibelcamping blev en helt anden oplevelse, end de tre unge drenge i bandet, havde forestillet sig. Helt anderledes. 

Ingen af dem havde forestillet sig den total-oplevelse, der ventede dem, og hvordan det ville være med til at forandre dem selv og deres tanker om mennesker med handicap. 

"Vi havde bare tænkt, vi skulle møde op og få nogle sange og spille. Jeg havde ikke forestillet mig, at det blev så godt," siger Martin Søndergård, som sammen med to venner havde sagt ja til at være med i bandet i de fem dage, hvor der var "Bibelcamping med hjerte, mund og hænder" på Haderup Camping, fra d. 1.-5. august. 

Det er Indre Mission, der står bag denne camping, og flere af Kristelig Handicapforenings medlemmer og bofællesskaber deltog.

Med i bandet var også to piger, som de ikke kendte i forvejen, og derfor havde drengenes tanker inden camping mest handlet om musikken og på at få samspillet til at fungere. De var også spændte på, hvordan det ville blive, fordi de ikke tidligere havde stået for lovsang på den måde, de skulle. 

En uges tid efter afslutningen på bibelcamping møder jeg de tre unge drenge i en sofa i Sdr. Felding, og de vil meget gerne fortælle om deres oplevelser og tanker. 

Smittende frihed og glæde
"Den første dag var vi lidt stive i ansigtet. Det eneste vi fik at vide første dag, var, at vi skulle smile noget mere," siger Jeppe Bech Pedersen.

"Ja, vi skulle lige se det an. Men vi løsnede mere og mere op," siger Martin Søndergård. Og bandet fik også hjælp af deltagerne til at løsne op. 

"Vi så bare, hvordan de nød lovsangen. Det var bare fantastisk at se nogle af deltagerne, hvordan de gik op i det. Hver gang, der var lovsang, så sang de bare med. Særligt var der også én, som bare skrålede med og lavede fagter. Det var fedt," siger Rasmus Bøndergård.

"Det er det bedste publikum, vi har haft," siger Jeppe Bech Pedersen og fortsætter:

"Deltagerne blev i så godt humør, og så stod jeg bare og kiggede på dem og glemte helt at spille."

"Jeg tabte også en trommestik, det ved jeg slet ikke, om de opdagede," siger Martin Søndergård.

"Det er ikke så kritisk et publikum. Om du laver en enkelt fejl eller to, det snakker vi ikke om. Eller jo, det gør vi måske i bandet, men vi hører ikke for det bagefter," siger Rasmus Bøndergård, der også hurtigt fandt ud af, hvor populært bandet var.

"Vi havde også hver vores fan - der var en, der var helt vild med trommerne, og en anden var til mest til guitar. Jeppe blev også på et tidspunkt bedt om at flytte sig, fordi en deltager ikke kunne se Martin, som sad ved trommerne omme bagved."

Lærte mange at kende
For bandet var det også dejligt at opleve, hvordan deltagerne på camping opsøgte dem.

"Jeg havde ikke forestillet mig, at vi ville komme til at snakke med så mange af dem som enkeltpersoner. De var meget opsøgende," siger Jeppe Bech Pedersen.

"Også når vi øvede, så kom de listende ind. Lyttede. Dansede. Og kom op på scenen," siger Martin Søndergård. 

Og drengene greb også muligheden for at give deltagerne en ekstra oplevelse.

"Erling havde også stået og spillet luftguitar, og så spurgte jeg ham, om han nogensinde havde prøvet en rigtig guitar. Han lånte min, og så gik han bare fuldstændig amok. Han stod bare og sang og svedte. Jeg har aldrig set nogen gå så meget op i noget, som da han fik den guitar i hånden," siger Jeppe Bech Pedersen.

"Der var også en dag, hvor Christian spillede sammen med os. Han spurgte også flere gange: "Har du det godt?", og der var også en aften, hvor han kom over og lynede op ind til vores fortelt. Han var lige på vej i seng, og så ville han lige sige godnat. Det var super hyggeligt," siger Rasmus Bøndergård.

"De er også meget åbne og kommer og snakker. Vi lærte en masse at kende den uge," siger Martin Søndergård.

"Vi kunne lære meget af den åbenhed, de har. Også til åben mikrofon, hvor de fortalte om deres egne oplevelser," siger Rasmus Bøndergård.

En glæde at være sig selv
For alle tre drenge var det en oplevelse, som de også har tænkt over både undervejs og bagefter.

"Det har været en ekstremt sjov oplevelse, og jeg har virkelig lært noget af det. Blandt andet at man ikke skal være så dømmende. Bare fordi folk ikke nødvendigvis er magen til dig, så betyder det ikke, de er dumme eller mærkelige. Jeg har lært meget om ikke at dømme folk," siger Jeppe Bech Pedersen, og Martin Søndergård fortsætter:

"Det var dejligt at møde så mange forskellige personligheder. Normalt vil alle gerne prøve at være den samme, men de var bare så frie. Det har åbnet for noget nyt for mig. Man er vandt til, at alle vil gerne være den samme og være perfekt. Jeg kan godt mærke, at det giver en anden glæde at være sig selv, end at forsøge at blive som alle andre. Det var en øjenåbner for mig, og det var bare så fantastisk dejligt at møde alle de forskellige mennesker," siger han.

"De var så ligeglade med, hvad andre tænkte om dem. Det var så befriende. Og de er nogle dejlige mennesker. De har meget mere at byde på, end man tror. Og man bliver ikke vurderet. Det er en dejlig følelse," siger Jeppe Bech Pedersen.

"Jeg skulle også lige finde ud af, hvordan jeg skulle snakke med dem. Jeg skulle være forståelig, men ikke behandle dem som små børn. Så lyttede jeg lidt til, hvordan andre snakkede med dem, og det var jo bare at sige hej, og hvordan har du det," siger Rasmus Bøndergård.

Inden camping var Jeppe Bech Pedersen også lidt nervøs for, hvad han gik ind til. 

"Der har været så meget i medierne om udviklingshæmmede og folk er måske lidt bange for dem - ja, jeg ved ikke, om man kan sige bange ... Men det fremmede er mange bange for, og der er bare ingen grunde til at være bange," siger han, og Martin Søndergård fortsætter:  

"Der kan være mange fordomme om handicappede. Hvis man ikke kender dem, så ved man ikke, hvad der er inde bag ansigtet."

Alle tre drenge lærte en masse nye mennesker at kende, og nu glæder de sig til at gense nogle af dem på Frøfestival til september. For til den tid går de alle tre i 9. klasse på Frøstruphave Efterskole. 

Mon ikke også mange af deltagerne glæder sig til at gense drengene fra bandet. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...