December 2014

Danmark lever ikke op til handicapkonventionen

Vi skal sigte efter det helt åbenlyse: At skabe rigtige hjem, hvor handicappede kan leve ligeværdigt med alle andre borgere i det danske samfund, mener Thomas Bjerg Mikkelsen.

TEMA: Menneskerettigheder

Danmark lever ikke op til handicapkonventionen

FN's handicapkomite kritiserer Danmark

Menneskerettighederne hænger sammen med kristendommen

Et kristent bidrag til diskussioner om handicap

Vær nysgerrige i stedet for bange

Kommentar af Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Kristelig Handicapforening

Danmark lever ikke op til helt centrale dele af FN's handicapkonvention. Det er budskabet til Danmark i en ny rapport fra FN. Komiteen kommer i en rapport med 72 punkter med en række anbefalinger, herunder også en anbefaling i forhold til boliger.

FN-komiteen er bekymret over, at man i Danmark i stigende grad samler handicappede i meget store bofællesskaber, der er placeret på landet eller i industrikvarterer på afstand af den almene befolkning. Desuden udtrykker komiteen bekymring over nye undersøgelser, der indikerer en begrænset mulighed for personer med handicap for at vælge frit, hvor de vil bo.

En beskæmmende udvikling
Desværre er bekymringerne ikke grundløse. I Kristelig Handicapforening har vi i de senere år oplevet en række sager, hvor kommuner rundt om i landet bevidst forsøger at forhindre handicappede i selv at vælge bopæl. Det handler om udviklingshæmmede, som gerne vil flytte ind i et bofællesskab, men ikke kan få mulighed for at foretage dette valg, fordi kommunerne på forhånd har truffet en anden afgørelse. Det er beskæmmende, at landets voksne handicappede borgere ikke har tilstrækkelig indflydelse på eget liv. En to år gammel undersøgelse fra Socialpædagogerne (SL) viser, at tæt ved halvdelen af alle handicappede ikke selv har valgt bopæl. Samme undersøgelse viser, at årsagen i 43 procent af tilfældene er, at de ikke er blevet tilbudt reelle valgmuligheder. Desværre er der intet, der tyder på, at der er sket væsentlige forbedringer siden 2012.

FN's kritik må og bør give stof til eftertanke hos de ansvarlige politikere. Mennesker med handicap skal kunne vælge mellem forskellige boliger og have mulighed for at flytte på lige vilkår med andre. De skal have frihed til at lægge rammer for deres eget liv.  De skal have frihed til at vælge hvilke værdier, de vil bygge deres liv på og hvem, de vil tilbringe livet sammen med. 

"Det handler om udviklingshæmmede, som gerne vil flytte ind i et bofællesskab, men ikke kan få mulighed for at foretage dette valg, fordi kommunerne på forhånd har truffet en anden afgørelse. Det er beskæmmende, at landets voksne handicappede borgere ikke har tilstrækkelig indflydelse på eget liv."
Thomas Bjerg Mikkelsen

En forudsætning for dette er udvikling af og støtte til en bred vifte af boformer, herunder bofællesskaber. Det indebærer også retningslinjer, der sikrer, at oplysninger og ansøgningsprocedurer og rettigheder fremlægges på forståelige måder og bliver formidlet, når der er behov for det. 

Og hvis landets kommuner og regioner ikke af egen kraft kan sikre adgang til valg af bolig og bopælskommune, må politikerne på Christiansborg gribe ind med et påbud. 

Udgangspunkt i den enkeltes ønsker 
Udviklingshæmmede lever langt hen ad vejen i et parallelsamfund. De har egne børnehaver, skoler, festivaller arbejdspladser, boliger osv. Når stærke politiske kræfter arbejder på at isolere de handicappede i store bofællesskaber og fratage dem deres frie valg, styrker man kun denne tendens.

Pointen er ikke, at alle udviklingshæmmede skal kunne inkluderes i almindelige børnehaver og klasser eller bo selvstændigt. For de har - ligesom de fleste af os andre - behov for fællesskab med ligesindede. Mange har også brug for særlig støtte og hjælp for at kunne udvikle sig. Pointen bliver, at kommunerne nu - i næstekærligheden og anstændighedens navn - må hæve sig lidt op over middelmådigheden ved at droppe de store institutionslignende boli- ger (ghettoer) til fordel for boliger, som er indrettet med udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov.

Man må sigte efter det helt åbenlyse: At skabe rigtige hjem, hvor handicappede kan leve ligeværdigt med alle andre borgere i det danske samfund.

 

Dele af denne kommentar er bragt i Kristeligt Dagblad 8. oktober 2014

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...