Download gratis andagtsprogram til iPad

Kristelig Handicapforening er de første med en app, der handler om at handicappede kan praktisere deres tro. Download programmet gratis i App Store.

Af Rikke Thomassen

I App Store kan du nu finde 'Tid med GUD' som gratis app til iPad.

"Kristelig Handicapforening er de første med en app, der handler om, at handicappede kan praktisere deres tro. Det er vigtigt for mange handicappede at kunne holde en personlig andagt, og det giver programmet 'Tid med GUD' mulighed for," siger landsleder i Kristelig Handicapforening, Ellen Hessellund Mikkelsen.

Programmet er visuelt meget let tilgængeligt, og det er bygget op på en måde, hvor man selv kan vælge mellem de forskellige elementer og skabe sin egen rytme og rutine for andagten. Man kan også få alle tekster læst op.

"Mange handicappede har brug for hjælp til flere forskellige ting i løbet af dagen og har mange mennesker "ind over" deres liv. Derfor er det godt, at handicappede får mulighed for at holde en personlig andagt," siger Ellen Hessellund Mikkelsen.

'Tid med GUD' til iPad er bygget op af fem elementer: Bibel, bøn, salme, billede (puslespil) og velsignelsen. Versionen til iPad ligner programmet til PC, (som blev udgivet i 2011), men iPad'en giver nye muligheder, så nogen af elementerne er lidt anderledes. Blandt andet er velsignelsen en video med en præst (i stedet for tekst og billede), og billedet kan laves til et puslespil, som man kan pusle rundt med. Det er også nyt, at hele programmet kan downloades på én gang, og derefter behøver man ikke internetadgang for at bruge programmet.

'Tid med GUD' kan downloades gratis, og det er håbet, at rigtig mange vil støtte udgivelsen ved at donere et beløb til foreningen. Støt udgivelsen her.

Download programmet i AppStore ved at søge på "Tid med Gud" eller via dette link http://appstore.com/tidmedgud. (Linket virker kun på iPad).

Man skal lige være lidt tålmodig, når app´en hentes, fordi man får hele materialet ned lokalt på iPad´en. Det har den fordel, at det ikke kræver net-adgang, når app´en skal bruges.

For at få det optimale ud af app´en er det også en god idé at opdatere softwaren, så man kører med den nyeste iOS 7.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...