Andagtsprogram til iPad

Andagtsprogrammet "Tid med GUD" bliver i løbet af efteråret en gratis app til iPad.

Af Rikke Thomassen

Kristelig Handicapforening udgiver i løbet af efteråret andagtsprogrammet Tid med GUD som app til iPad. Det bliver gratis, og det er håbet, at rigtig mange vil støtte udgivelsen ved at donere et beløb til foreningen.

Tid med GUD til iPad er et redskab til den personlige andagt og er bygget op af fem elementer: Bibel, bøn, salme, billede (puslespil) og velsignelsen.

Versionen til iPad ligner programmet til PC, men iPad'en giver nye muligheder, så nogen af elementerne er lidt anderledes. Blandt andet er velsignelsen en video med en præst (i stedet for tekst og billede), og billedet kan laves til et puslespil, som man kan pusle rundt med. Det er også nyt, at hele programmet kan downloades på én gang, og derefter behøver man ikke internetadgang for at bruge programmet.

Følg med på KHs hjemmeside og i nyhedsbrevet, hvis du vil vide præcist hvornår programmet kan downloades til iPad.

Udgivelsen af Tid med GUD til iPad betyder også, at KH sælger ud af programmet til PC, og det kan nu fås for kun 50 kr. (+ evt. porto, 21 kr.). Støt udgivelsen ved at indbetale et beløb på KHs konto: Reg.: 7780 Konto: 2068252

Om andagtsprogrammet Tid med GUD

  • Tid med Gud giver alle mulighed for at holde en personlig andagt.
  • Tid med Gud er et andagtsprogram for mennesker med særlige behov for hjælp til den personlige andagt.
  • Tid med Gud indeholder ca. 60 forskellige andagter. Hver andagt bygges op af 5 forskellige elementer, som kan sættes sammen, som man ønsker.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...