Heragården

Koustrup Allé 15 B, Lind
7400 Herning
96 27 31 00

post(at)heragaarden.dk

www.heragaarden.dk

Leder: Preben Nedergaard

Oprettet: 2005.
Medlem af Kristelig Handicapforening siden 2017.

Lejligheder: 13

Heragården er et midlertidigt botilbud i henhold til serviceloven § 107. 

Målgruppen for Heragården er unge mennesker mellem 18-35 år med nedsat psykisk funktionsevne, typisk inden for autismespektrummet.

Beboerne på Heragården kan mange ting selv, og målet er, at de med tiden kan flytte i anden og mere selvstændig boform. Vi tilbyder botræning og støtter op omkring beskæftigelse og uddannelse samt støttende samtaler til selvudvikling. Vi forventer, at et ophold på Heragården strækker sig over et forløb på 5 år.

Heragården skal fungere som en base/et hjem, hvor beboeren vil møde accept og tryghed. Den individuelle støtte er med til at motivere og styrke beboeren til at være stabil arbejdskraft, til at have styr på privatlivet med alt, hvad det indebærer, samt til at kunne deltage i sunde fritidsinteresser.

Formålet er også at tilbyde beboerne hjemlige forhold, hvor det kristne livssyn giver sig udtryk i samvær med kærlighed, åbenhed og ligeværdighed.

I weekenderne har nogle af beboerne egne planer, og der arrangeres også forskellige små aktiviteter, for eksempel at tage ud at spise. 

10 gange om året arrangeres fælles heldagtstur i weekenden for de beboere, der ønsker at deltage. Der har for eksempel været ture til Djurs Sommerland, indkøbstur til Tyskland,  besøg på Moesgaard Museum, Hjerl Hede og Horsens Fængsel. 

En gang om året (typisk i januar eller februar) rejser en gruppe beboere og ansatte til sydens sol  og varme.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...