Ganerbo

Klostervej 108
6900 Skjern
97 36 19 29
leder(at)ganerbo.dk

www.ganerbo.dk

Leder: Birgit Lodahl

Oprettet: 2005, udvidelse 2015

Lejligheder: 15

Bofællesskabet Ganerbo blev oprettet i 2005 af en forældrekreds og i tilknytning til Kristelig Handicapforening. Ganerbo er en selvejende institution og drives efter friplejelovgivningen.

Ganerbo bygger på det kristne menneskesyn, og respekt og næstekærlighed er grundlæggende værdier i vores hverdag.

Bofællesskabet er beliggende ved Ganer Å i udkanten af Skjern by. Vi færdes ofte ude i den pragtfulde natur i Skjern Ådal, som ligger lige uden for døren.

Ganerbo er hjem for 15 voksne beboere med forskellige grader af fysiske- og/eller psykiske vanskeligheder. Hver beboer har sin egen lejlighed, og derudover rummer Ganerbo forskellige fællesfaciliteter som dagligstuer, køkken, vaskerum, motionsrum, terrasser, bålplads og cykel/gangsti rundt om Ganerbo.

Hverdagen på Ganerbo tager udgangpunkt i den enkelte beboers ønsker og behov, og den er præget af struktur, forudsigelighed og tryghed.

Beboerne er alle i dagbeskæftigelse og tiden hjemme på Ganerbo bruges blandt andet til dagligdagens gøremål med madlavning, tøjvask, rengøring mv.

Ganerbo tilbyder en aktiv fritid, hvor der lægges vægt på sundhed/fysisk aktivitet – gerne ude i den friske luft – fællesskab, sang/musik, kreativitet mm.

Det kristne grundlag sætter også spor i hverdagen med blandt andet bordbøn, aftenandagt og kirkegang – både på Ganerbo og i Skjerns kirker.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...