Kom og vær med til Frøfestival på Frøstruphave Efterskole d. 15.-17. september 2017.

Vi glæder os til en weekend med musik, bevægelse og lovsang. Og en weekend, hvor vi skruer tiden tilbage til middelalderen og skal møde både vikinger, munke og måske en ridder i rustning. 

Frøfestival - hvad er det?

Frøfestival er en musikfestival for mennesker med handicap. Der er plads til masser af sjov og alvor i et favnende fællesskab, og weekenden rummer både fest, dans og store grin ligesom andagter, bøn og lovsang også er bærende elementer gennem hele weekenden.

Frøfestival afholdes i samarbejde med Frøstruphave Efterskole. Alle skolens elever rykker ud af deres værelser og sover i klasselokaler. Ind på værelserne rykker alle deltagerne – og nogle deltagere medbringer også egen campingvogn.  

Frøfestival er åben for alle! Mange af deltagerne på Frøfestival bor på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber, men det er slet ikke et krav. Tværtimod. Frøfestival er åben for alle – både børn, unge og voksne!   

Efter Frøfestival bliver der udgivet et magasin fyldt med fotos fra weekenden. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og følg os...