Artikler
| Det perfekte uperfekte menneske Jens Ole Christensen holdt foredrag på Kristelig Handicapforenings årsmøde lørdag den 13. marts i Vejle. Foredraget handlede blandt andet om, at vi alle er begrænsede mennesker, at vi har lov til at hvile, inden vi præsterer, og at vi alle er skrøbelige og har brug for nogen at støtte os til. Her bringes et uddrag af foredraget. (KHbladet, april 2010) |
 |
Visuel struktur giver livskvalitet til autister Aspergers syndrom er en form for autisme. Her fortæller den erfarne diakon og socialpædagog Bettina Nørgaard Pedersen om autismens krinkelkroge. (KHbladet, april 2010) |
 |
Anne får et godt liv trods alt Kirsten sørgede, og Freddy gik i chok, da deres datter fik diagnosen aspergers. Men de affandt sig med situationen og lærte at se hende som det dejlige menneske, hun er. (KHbladet, april 2010) |
 |
Tilgængelighed – også for udviklingshæmmede Det er ikke nok, at kirker er fysisk tilgængelige for handicappede. Gudstjenesterne bør også inddrage udviklingshæmmede og være mere forståelige. (KHbladet, april 2010) |
 |
Motion til musklerne Hver mandag aften tilbringer Rebecca Techow og Sine Andersen en time i det lokale motionscenter. Her træner de både hårdt og godt. (KHbladet, februar 2010) |
 |
Forældresmerten ved at få et handicappet barn Sorgen der altid vil være der – og livet som tusindkunstner. Under denne overskrift begyndte Annette Due Madsen kursusdagen for medarbejdere den 7. oktober. Her fortalte hun blandt andet om den arbejdsbyrde, der ofte følger med, når man får et andicappet barn, og om hvordan sorgen går i ledtog med slitagen. Og slitagen fastholder sorgen. (KHbladet, december 2009) |
 |
Småbørnsforældre på livstid Mange forældre til handicappede børn vil opleve at blive småbørnsforældre på livstid. Derfor er det også en svær kunst at separere sig fra det handicappede barn, fx når forældrene har behov for aflastning eller når barnet flytter i bofællesskab. (KHbladet, december 2009) |
|
Sådan kan et generationsskifte gribes an En dag kan forældrene ikke længere magte at være primær kontakt til deres handicappede voksne barn. For nogen vil det komme pludseligt, men for de fleste vil det være proces over kortere eller længere tid. Mange forældre ønsker, at søskende ”arver” opgaven/det værdifulde, som har fyldt så meget i deres liv, men hvad ønsker søskende? Her er nogle råd til, hvordan man kan håndtere et generationsskifte. (KHbladet, september 2009) |
|
Det er kommet helt naturligt Niels Peter Kristensen og Karen Margrethe Pedersen er søskende til Jens Kristensen, som bor på Skærvebo. Efter at deres far og mor døde i henholdsvis 2002 og 2006, er de som søskende blevet primær familie for Jens – og det er kommet helt naturligt. Her fortæller de om, hvordan det fungerer i deres familie. (KHbladet, september 2009) |
|
Erling er lige præcis, som han skal være Jonna og Jørn Jensen er forældre til Erling, som har Downs Syndrom. De fortæller her om oplevelser, tanker og følelser i forbindelse med at have en dreng med Downs Syndrom. (KHbladet, juni 2009) |
 |
Har du prøvet at være hjerneskadet? Har du prøvet at gå som en spastiker? Har du prøvet at have havehandsker på og samle en nål op? Har du prøvet at stå på vippebræt og tage jakke på? Det var nogen af de ting, deltagerne i årets temadag blev udsat for, da Christa Nielsen og Paw Jensen fortalte om at leve med en hjerneskade. (KHbladet, juni 2009) |
 |
Der er ikke nogen, der bestemmer over mig Ruth Johnsen fortæller her blandt andet om at bo alene og sammen med andre. Om at blive drillet i skolen og om at have venner – og kæreste. Og om at der er noget ved hende, hun ikke forstår. (KHbladet, marts 2009) |
 |
Vi har det bedre end dem alle sammen Overskriften er et udpluk af en samtale med Jens Kristensen hvor han fortæller om både ski, snescooter, skole, Skærvebo og søskende. Og meget mere. (KHbladet, marts 2009) |
 |
Mød mig som et menneske! I forbindelse med projekt ”Børn og unge med handicap siger deres mening” har Danske Handicaporganisationer udarbejdet en rapport med titlen ”Mød mig som et menneske!”. Her bringes et uddrag af rapporten. (KHbladet, marts 2009) |
 |
Husk at gå på WC derhjemme Eleonora Andersen beretter her om, hvordan hun som mor til Maiken, der har en lille hjerneskade, har forsøgt at tackle konflikter med læger, psykologer og andre uden at ”skide” på den anden. Hun fortæller om at mase venligt på, og om hvordan det påvirker parforholdet at have et barn med handicap. Og hvorfor man kan tage fejl. (KHbladet, december 2008) |
|
At bruge sin personlighed professionelt Når man arbejder med funktionshæmmede, kan man arbejde med udvikling gennem relationer og samarbejde. Pædagog, Hanne Poulsen, har skrevet bachelor-projekt om samværsformer, og hun mener, at man kan komme langt ved blot at være opmærksom på, hvordan man er sammen. Her fortæller hun om nogle af de erfaringer, hun har gjort sig – og kommer med gode idéer til måder at være sammen på. (KHbladet september 2008) |
|
Daniel Sterns Teori Den amerikanske udviklings-psykolog, Daniel Stern, har udviklet en teori om, hvordan udviklingen af selvoplevelsen forløber. Til forskel fra tidligere teorier er der ikke tale om en stadieteori, men en domæneteori, hvor vi agerer i forskellige domæner for selvoplevelse og relatering – og livet igennem har mulighed for at udvikle os i disse domæner: Samværets, samspillets, samforståelsens, samtalens og fortællingens domæne. (KHbladet september 2008) |
|
|
Om at give slip v. Inger og Holger Skovenborg (pdf)
Forkyndelse for udviklingshæmmede v. Ellen Hessellund Mikkelsen (pdf)
Handicap og seksualitet v. Leif Andersen (pdf)
Guds rige og de svageste v. Ellen Hessellund Mikkelsen (pdf)