Sekretariatet

Landskontor
Vejlby Centervej 46
8240 Risskov
www.k-h.dk
Tlfnr.: 8741 0138
landskontor@k-h.dk


Bofællesskaber





Nyt fra foreningen

7. december 2009:

Sommerlejr 2010

I uge 27 i 2010 er der sommerlejr for voksne handicappede. For både deltagere og medarbejdere på lejren, vil vi gerne have en forhåndstilmelding senest den 1. februar 2010 til KHs landskontor eller til diakon Inger Jensen, 97 85 60 16 / 40 31 20 86 / nielsj@nielsj.dk.

I 2009 var sommerlejren en uge med 20 positive og glade mennesker i forskellige aldre og med hver deres tilgang til lejren. Inger Jensen, der er med som arrangør af lejren fortæller:

”Tema var ”Naturen” og ugen gik med bibeltimer/andagter, gudstjeneste i Lodbjerg kirke, strandtur, udflugt til Jespershus blomsterpark, sang, musik, lege, olympiade, skattejagt, lejrbål, madlavning sammen med deltagerne og alt det sjove og kærlige drilleri, som hører en god lejr til.

Handicaplejrene kunne i 2009 fejre 30 års jubilæum. Leif Bønnings gode ide fra 1979 er stadigvæk til stor glæde for vores deltagere. For dem er det et af årets højdepunkter og tre af deltagerne havde 25 års jubilæum. For mig personligt blev det for 12. gang atter en stor og dejlig sommeroplevelse, og jeg kan varmt anbefale andre at melde sig som medarbejder/deltager i 2010.”

Ganerbos lederpar har opsagt deres stilling

Lene og Arne Christoffersen har opsagt deres stilling som lederpar på Ganerbo med virkning fra 1. februar 2010.

”Vi har haft rigtig mange dejlige oplevelser på Ganerbo, og vi synes, det har været nogle gode og udfordrende år. Men det har også været hårdt, og vi synes ikke at kræfterne slår til længere, og derfor har vi valgt at opsige vores stilling som lederpar på Ganerbo.”

Fra KHs side skal der lyde en stor tak for det gode samarbejde og for engagement i foreningen. Vi ønsker Guds velsignelse og alt godt fremover.

Kampagne modtaget positivt

I efteråret er mange af vore medlemmer blevet ringet op med en forespørgsel om at støtte KH med en ekstra gave. Vi er meget taknemmelige og glade for den positive modtagelse, som kampagnen har fået. Mange har ønsket at give et engangsbeløb eller blive faste givere, hvilket betyder meget for KHs økonomi fremover.
Vi vil sige mange tak til alle jer, der støtter KH.

Indkaldelse til KHs generalforsamling 2010 i Vejle

KH afholder generalforsamling 13. marts 2010 i Vejle missionshus. I forbindelse med generalforsamlingen gør vi opmærksom på følgende:

  • Forslag til vedtægtsændringer der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være sekretariatet i hænde senest 15. januar 2010.
  • Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen.
    Disse forslag offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen.
    Alene medlemmer kan stille forslag.
  • Forslag til kandidater til bestyrelsen efter § 5, skal stilles af mindst fem medlemmer og skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest en måned før generalforsamlingen.
    Forslagene offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen.

 


© 2003-2010 Kristelig Handicapforening - www.k-h.dk